Musikformidling

Kreative Musikalske Processer (KMP)


Kompositionsbaseret musikformidling

Gennem en række kompositionsprojekter for børn og unge de sidste ca. 10 år er der gjort nogle interessante iagttagelser i retning af ganske anderledes indlæring. Den traditionelle undervisning har ofte sit stof uden for eleven og tilrettelæggelsen af stoffet er vanligvis ikke foretaget af børnene. Ved periodisk at arbejde med stof - i dette tilfælde musikalsk stof - med udgangspunkt i børnenes eget univers tilsiger al erfaring, at ejerskabet til såvel det indvundne stof som sidegevinsterne af faglig og strukturel art bliver langt stærkere gennem disse kreative musikalske processer.

Det begyndte vel for alvor med, at en del af landsdelsorkestrene overtog den britiske byggestensmetode for at forberede børnene til en koncertoplevelse. Herfra udviklede ideen sig dels til en selvstændig værkintroducerende undervisningsmetode, dels til gennemførelse af selvstændige, byggestensløse kompositionsprojekter. 

KMP-arbejdsgruppen er åben for alle interesserede. Den er af praktiske grunde delt op i en mindre udbydergruppe og en større modtagergruppe. Sidstnævnte, der hovedsagelig består af personer med forbindelse til grundskolen (seminarielærere, folkeskolelærere mm), arbejder målrettet mod en større udvikling og implementering af KMP i musikundervisningen.

Kontakt: Mogens Christensen
mc@vmknet.dk