LIFE-SAVING MUSIC

INTERVIEWS MED VIKINGS KOMPONISTER!

Direktører (Tue og Gert):

Andreas Busk: Go West

I starten havde de ikke det fulde overblik og det første møde var lidt forvirrende. Men projektet levede op til forventningerne. Det mest positive var faktisk at møde os. Det var sjovt at opleve en helt anden verden. De havde jo læst en del om konservatoriet, men aldrig haft kontakt. Tue havde oplevelsen af, at mange medarbejdere var glade for vores besøg. De begyndte at snakke om hvornår vi kom, og om hvor spændende det var at møde os på de forskellige afdelinger.

Opførelsen var spændende pga. ens egen andel i det. Det var som at profilere sig selv og sin afdeling. Oplevede dog ingen konkurrence med de andre afdelinger, snarere en nysgerrighed. Tue og Gert ville gerne have sat sig mere sammen, men de er jo travle folk. Det var en god måde at arbejde på med kollegerne. Har derudover fået mange henvendelser fra folk der gerne vil lave det samme, bl.a. folkeskoler. Alt i alt en meget positiv og givende oplevelse!


Systue (Mona, Tove, Emma):

Jens Toyberg: Sinus nation

De var meget spændte på at deltage i projektet. Hvad var det mon for noget? Efter det første møde syntes de at det var lidt specielt. Men Fredrik var en rigtig god vejleder, også når de gik i stå. De havde ingen musikalske forudsætninger, men en nysgerrighed. De troede faktisk ikke de skulle lave noget, men der blev talt meget om projektet på afdelingen. Dog ingen konkurrence mellem de andre afdelinger og dem. Musikken var speciel og avanceret. Og det er positivt ment. Det afskrækker ikke hvis der engang kom lignende projekter. De andre kolleger sagde: Godt det ikke er os. Men det er en god afdeling.


Lager (Erik)

Ryan Kristensen: Chippendales

Afdelingen fik som de andre en mail. Hvad var mon det for et underligt projekt? Men efter mødet med Fredrik var der noget at arbejde med. Og han vejledte godt. Det var generelt et godt forløb, men det var kun Erik og hans kollega der snakkede om projektet. Ville gerne have hørt musikken inden selve opførelsen og savnede reallydene. Projektet har været sjovt og man lærer en kollega at kende fra en anden vinkel. Så socialt har det betydet noget. Har ikke virket afskrækkende for evt. lignende projekter.


Salg (Louise, Janni, Anne)

Salgsafdelingens Sang

Det startede jo med en mail. Og derfra blev de kastet ud i noget de ikke var helt klar over hvad gik ud på. Men de gjorde det bare! De havde ingen musikalske forudsætninger, men afdelingen har det godt sammen socialt. Desværre havde de meget travlt på det tidspunkt, og da projektet jo handler om medarbejdernes engagement, var det svært at gå så meget i dybden. De andre på afdelingen blev ikke blandet ind før til sidst, da de skulle synge. Og sangen blev bedre end forventet. Men vejledningen manglede ikke, så de følte sig meget delagtiggjort i det der foregik. Angora-sangen afspejlede fint afdelingen. Det kunne sagtens være sjovt at prøve igen. De andres musik var dog svær at forstå.


Økonomi (Karen, Helle)

Anders Brasetvik: Symfonisk Fantasi over Som en rejselysten flåde

Der kom mange input efter hvert møde. De kunne blive ved med at finde på. Syntes godt om musikken og ideerne, men manglede reallydene. Det andet musik var meget sjovt, f.eks.kontorlydene. De er blevet mere opmærksomme på lydene på fabrikken. F.eks. hvornår der er stilhed og larm, radio osv. Det er rart at der sker noget andet i dagligdagen. De blev dog skuffet over at de kolleger, der ikke var med i projektet, afviste dem. Deres afdeling er dog lidt kedelig!


Indkøb (Bodil, Fina)

Andreas Eliasson: Office Jungle

Syntes det var fint de ikke havde hørt musikken inden koncerten. Hørte lidt af den inden. Sjovt at høre de andres. Og overraskende: Kunne det også gøres på den og den måde? Musikken svarede til det de havde ment. Kunne fint genkende ideerne. Der var ikke andre fra afdelingen til koncerten. Spillede nummeret for dem dagen efter. Til selve koncerten var lyden lidt dårlig. Men ellers en god aften. Føltes måske lidt langt, men der skal være plads til alles ideer. Projektet var fint. Fik mere energi til sit arbejde når man snakker om noget andet. Hører ikke lydene anderledes end tidligere.


Hal - produktion (Peter, Helle, Marie)

Thomas Budde: Uden Titel

Kunne ikke helt genkende musikken. Der blev samtidig lidt tumult under musikken. Alle citater blev ikke brugt. Men Fredrik forklarede om Thomas' metode. Musikken havde det afslappende, men manglede det stressende. De manglede at vi havde optaget nogle lyde på afdelingen. Sjovt at høre de andres musik. Ville gerne have hørt deres musik inden koncerten. Men en spændende proces!


RAFT (MayBritt, Hanne)

Andreas Busk: Let's Stay

"Jeg synes at nummeret portrætterer afbejdsgangen på RAFT utroligt godt, hele den snublende thai-rytme minder jo om en hektisk dag her" "Jeg tænker mest på de kasser vi flytter når jeg hører stønnelydene" "Det er jo ikke fordi din sang er mere provokerende end det vi ser i fjernsynet eller en musikvideo eller j'taime" "Vi er jo gift og har børn....så det er jo ikke så slemt"

Specielt den thailandske dame på afdelingen var meget interesseret i at sende sangen til VIKING i Thailand så jeg er gået med til at lave en version uden stønnen som jeg e-mailer til dem.

Det var et smaddergodt projekt. Afdelingen lytter mere til musik og kommer med cd'er.